født 10.10.1870, død 28.12.1947, filosof. Født i Sønder Lem, død på Frederiksberg, urne på Højmark kirkegård.
Lambek blev student 1889 fra Døckers kursus, tog filosofikum n.å. og studerede et par år filosofi ved universitetet, men tog ingen afsluttende eksamen. 1894–97 var han skolebestyrer på Jyderup Realskole, 1899–1902 lærer ved Det danske selskabs skole i København og 1908–26 bestyrer af Horslunde realskole.
– Ved stor sparsommelighed kunne han derefter hellige sig sit psykologisk-filosofiske forfatterskab der omfatter i alt ca. 40 bøger, heraf otte på engelsk. Han var noget af en enspændernatur og følte sig i opposition til universitetsfilosofien, men sluttede sig til retsstatsbevægelsen og var medstifter af Danmarks retsforbund (1919) og redaktør (1919–20) af Retsstaten, ligesom han sammen med Sev. Christensen og Axel Dam udgav bogen Retsmoral i Privatliv og Statsstyre, 1916 (svensk udgave samme år).
Før århundredskiftet skrev han om litteratur (fx Fire kritiske Studier, 1896 og Bidrag til Ibsen-Kritiken, 1899)
og udgav en digtsamling (Vide Egne, 1892), og 1902–04 udgav han Tidsskrift for Aandskultur og Menneskekundskab.
Af senere værker kan nævnes Udkast til en sjælelig Bevægelseslære I-III, 1901–06, Personlig Kultur, 1910
(3. udg. 1933, på svensk 1924 og tre senere udgaver), Dagligdagen, 1914, Om Vurderingsproblemet, 1921, The Structure of Our Apprehension of Reality, 1933, Government by the Principle of Moral Justice, 1934, Essay on the Foundation of Cognition, 1935, Studies in the Dynamic Coherence of Mental Life, 1938, Four Essays, 1946 og An Analysis of Volitional Life, 1947. Posthumt udgaves 1952 Problems of Morality and Moral Justice.
I tilslutning til L. Feilberg, hvis sjælehygiejniske arbejde han på sin vis fortsætter, søger Lambek ud fra selviagttagelsespsykologiske analyser at tilvejebringe det teoretiske grundlag for en praktisk livskundskab, der med udgangspunkt i en "sjælelig bevægelse" tilsigter at øge individets sjælelige "fylde" eller "vækst" og muliggøre harmoniske forhold mellem menneskene indbyrdes.
Som erkendelsesteoretiker repræsenterer han psykologismen, som moralfilosof retsmoralen